Det tog næsten fire år fra ideen blev præsenteret til saunaen blev indviet. Her er de vigtigste milepæle i historien om Ålbæk Havnebad.

Vores tidslinje
Fra ide i 2021 til indvielse i 2024
Milepæle
Projektet bliver til
4. november holdes offentligt møde på Ålbæk Badehotel hvor projektet for et havnebad og en aktivitetsbro præsenteres. ENV Fonden bevilger 1 mio. kr.
Tilladelser og fonde
Østifterne donerer 50.000 kr. Frederikshavn Kommunes tekniske udvalg godkender det reviderede forslag. Ansøgning indsendes til Kystdirektoratet.
Stort gennembrud
Realdania og kampagnen Underværker bevilger 750.000 kr — det største gennembrud. Designet opgraderes og Ålbæk Værft vælges som hovedentreprenør. Generalforsamling og medlemstilmelding starter.
Bygning og indvielse
Saunaen færdigbygges på Ålbæk Værft. Uddybning af havnen gennemføres og pæle bankes ned. 7. august transporteres saunaen til havnen. 30. november indvies Ålbæk Havnebad med over 100 medlemmer.
I drift
LAG Vendsyssel støtter med 400.000 kr. Saunaen er åben året rundt for både medlemmer og gæster. 30. november fejres etårs-jubilæum med gløgg og fri adgang for offentligheden.