ÅLBÆK HAVNEBAD

Vi ÅBNER SNART...

Seneste nyt:

20/11 2024

Byggeriet er færdigt – mange tak til fondene

Byggeriet er gjort muligt via en række fonde – se dem alle på linket her.

Vi takker dem alle – bidragets størrelse uanset.


Desværre troede vi, at byggeriet var fuldt finansieret, men det ekstra arbejde med at skaffe strøm nok ”stak helt af”. Det blev meget dyrere end vi var stillet i udsigt.

Vores pengeinstitut, Sparekassen Danmark, Skagen, vil hjælpe os ud af den knibe med et lån. Mange tak til sparekassen for et rigtig godt samarbejde undervejs i projektet – og også tak for deres sponsorat.


Ibrugtagningstilladelsen er også på plads

Frederikshavn Kommune har sendt os ibrugtagningstilladelsen – også en tak til kommunen for samarbejdet. Det er mange forskellige afdelinger der har været mere eller mindre med inde over.

 

Indvielse

Alt er nu på plads til indvielse og derefter daglig drift af saunaen. Det har været en lang rejse og nu står en af Danmarks absolut flotteste saunaer klart til at ta’ imod.

Vi kommer tilbage én af de næste dage med dato for indvielse.

.

9/11 2024

En af Danmarks flotteste saunaer snart klar til indvielse
Efter lange overskridelser af leveringstiden og flere og store overskridelser af budgettet pga. at
projekteringen har været meget vanskeligere end forudset, står Ålbæk Havnebads sauna nu på
sin plads og klar til indvielse.


Et skib der ligger til kaj

Saunaens ydre leder tankerne hen på apteringen på et skib og derved falder den lille bygning
godt ind i havnemiljøet. På toppen er en udsigtsplatform med fuld udsigt over Ålbæk Bugt fra
Skagen i nord til Frederikshavn i syd. Både adgang til platformen i yderhavnen, hvor saunaen
er placeret, og til udsigtsplatformen er frit tilgængelig for alle.

Projektet er drevet af den frivillige forening Ålbæk Havnebad. Frederikshavn Kommune ejer
Ålbæk Havn og har anvist stedet, hvor den nye platform med sauna måtte placeres. Af nogen
ikke betragtet som den optimale placering, men det som der kunne opnås tilladelse til. I øvrigt
- og forhåbentlig - ikke en blivende placering: Når en gang Frederikshavn Kommune støver de
planer af, som der ligger for en udvidelse Ålbæk Havn, skal saunaen flyttes og det er den
konstrueret til at kunne.


Lokalt håndværk
Både platform, bygning og saunaens interiør er lavet på Ålbæk Værft, Nordic Yachtservice.

Interiøret er i en klasse for sig med håndbyggede bænke i mahognitræ.

Også langs sydsiden af bygningen er en bænk i mahognitræ.
Udsigten fra saunaen er helt unik, da saunaen står så tæt på kanten af platformen. Som med
bygningens eksteriør, som leder tankerne hen på et skib, føles det, når man sidder i saunaen,
at man er ombord på et skib, da der kun er udsigt til vand. Fra saunaen er der en formidabel
udsigt over molehovederne og Ålbæk Bugt.


Ikke en lukket klub
Modsat andre tilsvarende saunaer er dette ikke en del af en vinterbadeklub. Det har fra
initiativtagernes side været væsentligt, at dette tiltrækkende aktiv dels skulle kunne bruges
hele året og dels være også være for ”gæster”. Især da Ålbæk er en turistby med titusinder af
besøgende om sommeren på ikke bare den campingplads, som ligger lige ved byen, men også
de 3 andre i umiddelbar nærhed, byens hotel, de hundredvis af sommerhuse i området,
gæstesejlere i havnen og de mange autocampere, som bruger pladsen på Ålbæk Havn lige
overfor den nye saunabro. Alle disse typer turister vil kunne få den unikke oplevelse med en
saunatur inden morgenkaffen, før aftensmaden, eller hvornår tidspunktet skulle passe.
Medlemmer har ubegrænset adgang i saunaens åbningstider hele året, mens gæster kan købe
adgang til en time ad gangen.
Er man ikke helt klar til ”det kolde gys” er der brusere med varmt og koldt vand, så der er
gode muligheder for tilvænning.


Helårsbadning

Badning i det fri hele året er en "sport", som på få år har fået virkelig mange tilhængere. De
sundhedsmæssige fordele, både fysisk og psykisk gør, at så mange har fået øjnene op for
denne unikke friluft- og naturoplevelse foruden det sociale fællesskab.
Indvielse - lige om et øjeblik
Alle dokumenter til en såkaldt ibrugtagningstilladelse er sendt til Frederikshavn Kommune. Det
forventes, at tilladelsen gives indenfor de næste par uger, hvorefter en åbningsdato bliver
meldt ud.
På foreningens hjemmeside kan man orientere sig mere om medlemskab, gæsteadgang og
åbningstider.