1. Rengøring er altid mandage. Saunaen er åben morgen og formiddag og lukker. kl. 12.00. Det er en god idé at vente med at komme til efter 14.00. I har hele eftermiddagen og aftenen til det. Det tager ca. ½ time.
2. Medbring selv klude ca. 4 stk.
3. Brug den adgangskode, som du fik ved booking af rengøringstjans for at komme ind i saunaen.
4. For at åbne for vandet og tænde for lyset: På styringspanelet, som sidder på lågen nederst i garderoben: tryk på tasten F3, 3, tast fra højre
Der lukkes automatisk for vand og lys efter 1 time
5. Start med at checke udsigtsplatformen. Den skal fejes trapper for sand og mågeklatter ( tjek gelænderet for måge skidt.)
6. Alt bænke/gulv vaskes med opvaskesæbe højst en spiseskefuld pr. hele spand vand. Sæbe findes i spanden under bænke.
7. Vinduer vaskes med sæbevand og skrabes/tørres både ud- og indvendigt. Koøjerne mod nord kan vi desværre ikke komme til udvendigt.
8. Glasdøren vaskes med sæbevand, skrabes og tørres over med en tør klud.
9. Bænkene tørres over med sæbevand.
10. Gulvene vaskes med sæbevand – det er vigtigt at komme helt ind i alle krogene.
11. Dørtrin ved indgangsdøren fejes for sand og vaskes med sæbevand.
12. Med den stive kost fejes broen for ”sokkeuld” og mågeklatter.
13. Med den stive kost fejes de dele af trapperne som er under vand og derved får algebelægninger. (det du kan nå)
14. Med de grønne ”slibeklude” slibes de dele af trappegelænderne som er under vand og derved får algebelægninger.
15. Glemte sager. Tag fotos af dem. Lav opslag på Facebook-siden og skriv hvor de kan hentes. Og skriv gerne, at hvis de ikke er hentet inden for en uge afleveres de til genbrugsbutikken.
Mange tak – sammen er vi en stærk forening og med en lille indsats fra os alle har vi altid en ren og lækker sauna.
Bestyrelsen i Ålbæk Havnebad
Formand
Henrik Andersen
+45 2635 7117
Saunaens adresse
Ålbæk Havnebad
Søndre Havnevej 72
9982 Ålbæk
Parkering ved
Ålbæk Grill og Bistro
Søndre Havnevej 64